Bogen er for tiden sat på pause, da vores liv er fyldt med andre spændende ting lige nu. Vi har udstillet flere steder, og det genoptager vi, når vi er klar til det.


Imidlertid fører den ene idé jo let den næste med sig, så vi har også udgivet et lettilgængeligt fotokursus: "PYT med kameraet".


Og så laver vi selvfølgekig hver især en masse fotografarbejde, både for sjov og for alvor! 



Schmidt og Bergmann består af ægteparret Inga Schmidt og PH Bergmann.


Hen over sommeren 2017 opstod der en idé mellem os. Vi er begge fotografer med en stor passion for landskaberne og de forbindelser, der binder dem sammen. 


Da vi boede i hver sin ende af landet, var den gamle frase ”Fra Gedser til Skagen” nærliggende. Derfor begyndte vi at arbejde os gennem landet, PH fra Gedser og Inga fra Skagen.


Siden blev vi kærester, fik fælles adresse i den lille havneby Hvalpsund ved Limfjorden, og så blev vi da også "rette ægtefolk". Vi har et sommerhus på Falster, så broerne er stadig en vigtig del af vores tilværelse.


Tanken om en bog var målet fra starten, men først skulle der indsamles materiale, dels i form af spændende vinkler på kendte og mindre kendte broer, og dels skulle der noget tekst til.